HU15 er for drenge, der har lyst til at lære volleyball, udvikle deres færdigheder og være en del af et stærkt fællesskab. Træningen byder på masser af boldberøringer, sjove øvelser og spil, hvor teknik, bevægelse og samarbejde er i fokus.
Vi arbejder med de grundlæggende volleyballfærdigheder og hjælper spillerne med at udvikle sig i deres eget tempo. Samtidig lægger vi stor vægt på holdånd, respekt og glæden ved at være en del af et hold, hvor alle bidrager til fællesskabet.
HU15 træner sammen med HU17. Det skaber et stærkt træningsmiljø, hvor spillerne kan lære af hinanden og udvikle sig både som volleyballspillere og holdkammerater.
Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med volleyball, er HU15 et hold, hvor der er plads til at lære, udvikle sig og have det sjovt.
HU15 = herre ungdom under 15 år.
(6.-7.-8.klasse)
Træningstider i sæson 2026-2027:
Tirsdage kl. 17.00-19.00 i Gildbroskolens sportshal
Torsdage kl. 18.15-20.15 Ishøj Idrætscenter hal 2.
Ekstra træning:
Fredage 16.00-17.30 i Ishøj Idrætscenter hal 3 - kun efter aftale med trænerne.
Styrketræning/vægttræning:
Onsdage kl. 16:45-19:00 i Strandgårdskolens sportshal (aftales med trænerne)
Indendørs sæson / sæsonstart:
Torsdag den 13. august 2026 – torsdag den 29. april 2027.
Beachvolley fra 1.maj
Mød op til træningen eller kontakt os på post@ishojvolley.dk eller telefon 2015 2635.
Kontingent kan du læse om på kontingentsiden.
Indmeldelse og betaling sker via appen "Holdsport" - her oprettes profiler og forældreprofiler - og der kan søges efter rette klubnavn og holdnavn.
| Dato | Beløb |
|---|---|
| 1. jan | 650,00 kr. |
| 1. sep | 650,00 kr. |