Klubnyheder

Danske Mestre i U15 - hurra, hurra

14. august 2022, 10.52

DANSKE MESTRE 2022 i U15. Et forsinket til lykke til Cecilie Hyttel Langholm og Lykke-Marie Frigaard med at ende øverst på medaljeskamlerne ved sidste weekends DM i beachvolley.
Sejren i U15-rækken kom efter at parret havde spillet et fantastisk stævne med tætte sæt, hvor de fik brugt alt de har lært og øvet på i løbet af sæsonen - og helt fortjent spillede de sig frem til finalen, fortæller træner Sohaib Ali.

- Pigerne var meget nervøse i finalen og i første sæt kom de bagud 19-6 før de kom helt op i gear og deres spil kom ordentligt i gang. I 2.sæt holdt de føringen det meste af sættet undtagen lige til sidst, hvor de skarpe konkurrenter Mila Lyø og Mille Bassøe kom op på dem, men til sidst vandt vi med 21-19.

- I tredje sæt startede vi lidt for stille, men så indhentede vi dem stiller og roligt, og endte med at vinde med tætte 15-13, og dermed Danmarksmesterskabet i U15 beachvolley.