Vores bus

Velkommen til klubbens bus

Vores gamle bus har vi anskaffet for at gøre det lettere og hyggeligere at komme af sted til stævner og kampe.


Det er en Fiat Ducato til 17 personer inklusiv chauffør.
Længden er 6,36. Det betyder at man på fx. Storebæltsbroen kører til en lidt forhøjet, men stadig lav takst.


De nærmere tekniske oplysninger om bussen finder du nederst på denne side.


Bussen er til brug for alle i Ishøj Volley – se mere på siden “Lån af bussen”.

Hvis vi ikke selv skal bruge den, kan vi låne den ud til andre lignende foreninger  – se mere på siden “Lån af bussen”.


Tekniske oplysninger:

Fiat Ducato 35 Maxi (type 250), årgang 2008.
3,0 JTD motor med 160 HK.
Forbrug ca. 10 km per liter diesel.
Fartbegrænsning 100 km/t.
6 manuelle gear.
Aircondition og kabinevarme.
Fartpilot.

Dimensioner: Længde 6,36 m. Højde 2,65 m, Bredde 2,05 m (2,25 med spejle).
Tilladt totalvægt 4200 kg.
17 personer inklusiv chauffør.

Lån af bussen

Sådan gør du:

Tjekker om bussen er ledig – send en mail til bus@ishojvolley.dk med din forespørgsel.

 

Nedenfor finder du de detaljerede informationer:

 

Godkendelse som låner

En forening kan kun låne bussen såfremt den er godkendt af Trafikstyrelsen til at låne bussen.
Godkendelsen skal befinde sig i bussen, og forevises politiet på forlangende.
Som låneberettigede har vi foreløbigt fået godkendt alle medlemsforeninger under Ishøj Idrætsråd.

Hvis din forening vil låne, skal vi sende en ansøgning vedlagt din forenings vedtægter, som du skal sende til os.

Kørslen i den lånende forening skal opfylde betingelserne for ikke-erhvervsmæssig personbefordring – i godkendelsen står:
>>Kørslen med bussen må kun ske inden for landets grænser. Kørslen skal være led i anden virksomhed, idet befordringen af passagerer skal udgøre en underordnet rolle i forhold til det, den pågældende forening, klub eller lignende sammenslutning beskæftiger sig med. Der må udelukkende befordres personer med nærmere tilknytning til den pågældende forening, klub eller lignende sammenslutning.<<

 

1) Afhentning – aflevering:
Du afhenter bussen på angivet sted – normalt ved svømmehallens parkeringspladser på Stenbjerggårds Allé, 2635 Ishøj – og afleverer ryddet og rengjort igen på anvist sted.
Bussen har fyldt tank ved afhentning, og skal være fyldt op igen ved afleveringen.

 

2) Krav til foreningen
Foreningen skal være godkendt som låner. Kørslen skal være begrundet i foreningens aktiviteter, og der må kun transporteres personer med nærmere tilknytning til foreningen (se mere på siden Mere om bussen
Bussen skal holdes totalt fri for rygning!

 

3) Krav til chaufføren
Bussen kræver en chauffør med stort kørekort (buskørekort kat.D).
De nærmere krav til chaufføren findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Alle med buskørekort må køre bussen inden for Danmarks grænser. Det skal være frivilligt ulønnet arbejde for foreningen.
Ved kørsel til udlandet skal chaufføren have en ekstra chaufføruddannelse (blåt bevis).
Ved afhentning skal chaufføren fremvise buskørekortet.
Derfor skal du også skrive chaufførens navn ved bookingen.

 

4) Forsikring
Bussen er lovpligtig ansvarsforsikret samt kaskoforsikret. Ved din accept af disse lånebetingelser, forpligter du dig til at betale for reparationer af evt. skader du forvolder på bussen. Din selvrisiko er på kr. 6.000.

 

5) Vejhjælp
Til bussen er tilknyttet vejhjælp i Danmark og Europa, så du kan få hjælp hvis du går i stå. Information ligger i bussen. Start med at ringe til os – se kontakt info.

GOD FORNØJELSE!